Møns Løbe- & Motionsklub

SØNDAGSLØB 12. JANUAR KL. 12.00 FRA STEGE SKOLE


Styrk din krop

usain bolt

Mange af os jogger derudaf uden tanke for, hvordan vi kan blive bedre løbere. Men ved at supplere løbetræningen med styrke- og stabilitetsøvelser kan man med få anstrengelser blive en stærkere og mere effektiv motionist.

Af Rasmus P.V. Jakobsen.

Det kan være en medrivende oplevelse at se på folk, der løber. Én springer forbi i et nærmest astmatisk tempo, en anden passerer dig passivt og umotiveret, mens en tredje kæmper en brav kamp for bare at opretholde et minimum af bevægelse i en krop i undtagelsestilstand. Fælles for alle motionister er dog, at det er styrken og stabiliteten i vores kroppe, der i høj grad afgør, hvordan vi bevæger os, når vi løber. Lad os for en kort bemærkning vende tilbage til sidstnævnte løber. Ser man godt efter, vil man højst sandsynligt kunne bemærke, at vedkommende trækker sin krop sidelæns samtidig med, at han tydeligvis gør alt, hvad der står i hans magt, for at komme fremad. Dette er et meget typisk billede på, hvordan en træt og utrænet krop arbejder. For uden styrke og stabilitet er det en næsten umulig opgave for kroppen at holde en udelukkende fremadrettet bevægelse under løb.

Et godt supplement
Konsekvensen for den hårdt prøvede løber er ikke kun en dårlig løbeøkonomi. Han risikerer i lige så høj grad at udsætte sig selv for slidskader, da han med sine sidelæns bevægelser belaster knæene skævt. For at undgå at han, sammen med tusindevis af andre motionister, ender med at stille løbeskoene i skabet for altid, kan det være en god idé at kigge på stabilitets- og styrkeøvelser som et supplement til de ugentlige løbeture. Det fortæller Daniel Ramskov, der er fysioterapeut med speciale i løberelaterede skader:

- Mange nybegyndere er ofte ikke stærke nok i deres muskulatur, og samtidig er de ikke vant til at bruge musklerne på den måde, de gør, når de løber. Ved at supplere løbetræningen med stabilitets- og styrkeøvelser har man en mulighed for at blive stærkere og undgå nogle af de skader, der opstår i relation til en utrænet krop.

For alle
Og det er ikke kun begynderløbere, der vil have gavn af den fysiske træning. Daniel Ramskov gør det klart, at stabilitets- og styrkeøvelser er for motionister såvel som for elite-atleter:

- Man opnår en forbedret løbeøkonomi ved at dyrke stabilitetstræning. Jo stærkere du er i den stabiliserende muskulatur, jo mere fremadrettet vil dine bevægelser være. Og det gælder for alle.

Så det er bare med at komme i gang. Og resultaterne er til at tage og føle på: Din kropsholdning bliver bedre, din muskulatur bliver stærkere, og dit løb bliver mere effektivt. Rigtig god træning!

Stabilitets- og styrkeøvelser

Mavebøjninger
Styrker mavemusklerne og rygsøjlen. Lig på ryggen med begge fodsåler i jorden og hænderne samlet bag nakken. Løft ryggen mod loftet og pres samtidig lænden mod underlaget. Bevægelsen slutter, når hele din lænd er i gulvet, og du ikke kan komme højere op. Sænk kroppen langsomt igen, til skulderbladene lige når gulvet.

    • mavebøjninger

Bækkenløft
Styrker balderne, bagsiden af lårene, lænd og mave. Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne på en bold. Armene ligger ned langs siden. Saml fødderne helt. Løft bagdelen op fra gulvet, til hofterne er strakt helt ud. Sænk ned igen til bagdelen næsten rører ved gulvet, uden at den rammer gulvet. Løft så igen. Pres fødderne aktivt ned mod bolden under hele øvelsen. 3 gange 15 gentagelser.

    • 3 10 stabilitet2 1

Sidelæns benløft
Styrker taljen. Lig på siden og støt hovedet mod den ene hånd. Løft det ene ben mod loftet. Sænk roligt tilbage og gentag. Byt side.

    • 3 1

Rygøvelse
Styrker rygmuskulaturen. Lig på maven med begge hænder placeret foran eller under panden. Kik ned i gulvet. Saml fødderne. Løft overkroppen i roligt tempo fri fra gulvet. Løft så højt du kan. Sænk igen overkroppen men stop inden du rammer gulvet. Gentag øvelsen.

    • 4 1 multifidi 1

Diagonal rygøvelse
Styrker rygmuskulaturen. Lig på maven og støt med hænder og fødder på gulvet. Løft det ene ben til vandret samtidig med, at du løfter den modsatte arm skråt fremefter. Sænk roligt ned igen og skift til modsatte diagonal.

    • 4 7 multifidi 1

Sideliggende plankeøvelse
Styrker hofte og bækken. Læg dig om på siden. Læg nederste underarm i gulvet under din skulder og stem dig op, så krop og ben er i en lige linje. Hold bækkenet oppe, mens øverste ben føres op og ned.

    • 5 1

Følgende fra klubben løber i Berlin 1. april 2012:

Carsten Skytt
Gregers Frisken
Ole Andersen
Ole Stryg Larsen
Lars Wissing
Vinnie Wissing
Susan Hoff Iversen
Louise Andersen
Pernille H. Jensen
Flemming G. Nielsen
Britt og Kasper Bøgedal
Line og Martin Ryberg Larsen

Der er bestilt hotel - så sørg for at få tilmeldt dig til løbet.



Marathonguide : http://www.loebesiden.dk/marathon.php
KILDE: www.løbesiden.dk
Inspiration :
http://www.loebesiden.dk/loebetraening.php

Find evt. dit halvmarathonprogram her: http://www.lillebaelthalvmarathon.dk/traning.html



Møns Løbe- & Motionsklub 
10 Bud

Af hensyn til hinanden og trafikken er disse 10 bud vores hovedregler når vi færdes i grupperne:

 

1.       Vær klar til at løbe kl. 18.30 så man ikke misser introduktionen/opvarmningen.

2.       Løb så vidt muligt altid på fortovet. Hold til venstre på gader, fortove, cykel- og gangstier. Følg dog altid den forreste i gruppen.

3.       Ved tusmørke og mørke løbes ALTID med refleksveste så vi kan ses i trafikken.

4.       Vær opmærksom når vi krydser veje og gader – vi er de små i trafikken.

5.       Gruppens tovholder bestemmer suverænt ruten.

6.       Hold så vidt muligt den fart, som er aftalt i gruppen før start. Ved tvivlspørgsmål er det tovholderens ur der gælder.

7.       Løbere der har sluttet sig til et langsommere hold lægger sig bagerst i gruppen, så de ikke presser tempoet op.

8.       Vælg ikke vedvarende højere holdniveau end du kan magte, så du ikke presser tempoet ned.

9.       Hvis du går fra så aftal det med gruppemedlemmerne først. Løb helst ikke alene hjem, og sørg for at ingen andre gør det.

10.   Vis hensyn til trafikken og dine kammerater.


 

Intervaltræning

- brænder masser af kalorier af

Derfor:
Benhård konditionstræning lyder ikke som noget, der sluger fedt fra depoterne. I praksis gemmer udbyttet sig heller ikke så meget i selve fedtforbrændingsandelen som i de store kaloriemængder, der forbrændes, når du giver den gas.

En sidegevinst ved intervaltræning er, at konditionen forbedres markant. I kølvandet på denne følger en øget evne til at hive kropsfedt ind som energikilde, selv ved ret høje intensiteter.

På sigt vil den meget intensive konditionstræning derfor smitte gunstigt af på dit øvrige træningsudbytte. I døgnet efter den meget hårde træning vil kroppen køre med forhøjet stofskifte, mens den restituerer.

 

Denne ekstra bonus kan løbe helt op i et par hundrede kalorier, så du på en måned forbrænder ca. 1500 ekstra kalorier ved to ugentlige gange intensiv konditionstræning.

Sådan gør du

·         Træn intervaller 1-2 gange om ugen – det er den mest ­effektive vej til bedre kondition. Sørg for at disponere pauserne, så de er halvt så lange som intervallerne. Løber du fx 4 minutter hårdt, bør pausen være 2 minutter, inden næste interval. Husk at holde lidt igen i de første intervaller – du skal helst kunne holde samme intensitet og hastighed i alle intervaller.

·         Tilpas måltiderne, så du slipper for sultprovokerede blodsukkerdyk. Spis et letfordøjeligt, men ganske omfangsrigt måltid mad 2-3 timer før træning. Og sørg for at få noget at spise umiddelbart efter. Optimalt set kan intervaltræningen placeres et par timer efter dit eftermiddagsmåltid, så du kan spise aftensmad umiddelbart efter træning og bad.

·         Varier intervallerne, så din krop ikke vænner sig til belastningen. Hver 3.-4. uge kan du med fordel tilføje et par ekstra intervaller eller ændre på strukturen og fx gå fra en håndfuld lange intervaller (3-4 minutter) til en stribe korte intervaller (30-60 sekunder).

Af Martin Kreutzer ernæringskonsulent og træningsekspert