Møns Løbe- & Motionsklub

SØNDAGSLØB 29/1, KL. 10 FRA "TØNDEN" I ULVSHALE

Når de lyse timer bliver færre og færre, og kviksølvet i termometret dykker under nul, er der mange løbere der sukker. Nogen hanker op i sig selv, og løber hele vinteren, mens andre må resignere og lade sofaen få overtaget. Men vinteren behøver ikke nødvendigvis at være en råkold, kedelig og uoverskuelig forhindring. Med et par få gode råd in mente, kan du tage kampen op med kulden og mørket, og møde foråret i topform!

Den korte version
Har du ikke tid til at læse artiklen til ende, så får du her de 10 overskrifter i punktform - så kan du selv bestemme om du vil have den fulde forklaring.

  1. Hold kroppen tør og varm
  2. Polyester eller uld?
  3. Hold vind og vejr på afstand
  4. Husk huen hvis du fryser om fingrene
  5. Bliv set i mørket
  6. Pandelampen på og ud i skoven
  7. Lad musikken motivere - men pas på!
  8. Stå fast
  9. Find et mål
  10. Træn sammen med andre

Hold kroppen tør og varm?
En altafgørende forudsætning for, at vinterens løbeture bliver en succes er, at du klæder dig korrekt. Hvad der er den bedste kombination af lag, om du skal løbe i vest eller jakker, i uld eller polyester, er meget individuelt og afhænger af personlige præferencer.

Men én ting er sikkert, du skal holde kroppen tør og varm! Sørg derfor for, at have noget ordentligt undertøj, både til ben og overkrop. Undertøjet skal sidde helt tæt til kroppen, så det kan absorbere fugten og transportere den videre væk fra kroppen. I vintermånederne bør du kigge efter de varmere undertrøjer, så du ikke behøver for mange lag.
Polyester eller uld??
Begge materialer har deres fordele. I korte træk kan det siges, at polyesteren er en kunstfiber der er ekstrem slidstærk, meget svedtransporterende, den er let og tørrer hurtigt. Uldens fordel er dens varmeevne, der skyldes dens hule konstruktion. Ulden er knap så slidstæk (hvorfor uldundertøj mange gange indeholder nylon), men er mere varmende, især i våd tilstand. Den bliver en tand tungere når den bliver våd, og tørrer knap så hurtigt.??En kombination af de to materialer kan i mange tilfælde være et rigtig godt bud i vintermånederne, fx med en polyesterundertrøje inderst og et tyndt lag uld udenpå.??

Hold vind og vejr på afstand?
Vinden er vores værste fjende om vinteren. Det er skønt at løbe i minus 5 graders frost i høj solskin, men hvis det blæser 15 m/s, så er det pludselig hæsligt! Dette fænomen kender mange som windchill-faktoren. Vinden afkøler os lynhurtigt, idet den fjerner den varme luft der isolerer omkring kroppen. Det er en god idé at vælge et yderlag, der ikke er for tykt, men indeholder en åndbar membran som fx Gore Windstopper™. Et tyndt, vindtæt og åndbart yderlag (jakke eller vest), vil de fleste løbere kunne have glæde af omkring 8-10 måneder af året, hvorimod en kraftig vinterjakke kun vil blive brugt få dage om året.

Pandelampen på og ud i skoven
?
Da vi ikke kan gøre noget ved mørket – det er ligesom en stor del af det danske vinterhalvår – ja, så må vi jo “snyde” mørket på andre måder. Løsning: Få lys på hovedet og løb af sted! Du skal blot have den rigtige pandelampe. Dermed bliver skoven, der ellers er svært tilgængelig efter mørkets frembrud, en lækker legeplads med masser af træningsmuligheder. Og har du ikke prøvet at løbe i en mørk skov, så venter der dig en forunderlig og meget intens verden, hvor man føler man er i ét med skoven - en virkelig fed træningsform!

Kilde : Loeberen.dk



NEDTÆLLING TIL BERLIN HALVMARATHON,

http://www.berliner-halbmarathon.de/en/
VI TAGER TIL BERLIN I FORÅRET OG LØBER HALVMARATHON/21,097 KM.

Følgende fra klubben løber i Berlin 1. april 2012:

Carsten Skytt
Gregers Frisken
Ole Andersen
Ole Stryg Larsen
Lars Wissing
Vinnie Wissing
Susan Hoff Iversen
Louise Andersen
Pernille H. Jensen
Flemming G. Nielsen
Britt og Kasper Bøgedal
Line og Martin Ryberg Larsen

Der er bestilt hotel - så sørg for at få tilmeldt dig til løbet.



Marathonguide : http://www.loebesiden.dk/marathon.php
KILDE: www.løbesiden.dk
Inspiration :
http://www.loebesiden.dk/loebetraening.php

Find evt. dit halvmarathonprogram her: http://www.lillebaelthalvmarathon.dk/traning.html



Møns Løbe- & Motionsklub 
10 Bud

Af hensyn til hinanden og trafikken er disse 10 bud vores hovedregler når vi færdes i grupperne:

 

1.       Vær klar til at løbe kl. 18.30 så man ikke misser introduktionen/opvarmningen.

2.       Løb så vidt muligt altid på fortovet. Hold til venstre på gader, fortove, cykel- og gangstier. Følg dog altid den forreste i gruppen.

3.       Ved tusmørke og mørke løbes ALTID med refleksveste så vi kan ses i trafikken.

4.       Vær opmærksom når vi krydser veje og gader – vi er de små i trafikken.

5.       Gruppens tovholder bestemmer suverænt ruten.

6.       Hold så vidt muligt den fart, som er aftalt i gruppen før start. Ved tvivlspørgsmål er det tovholderens ur der gælder.

7.       Løbere der har sluttet sig til et langsommere hold lægger sig bagerst i gruppen, så de ikke presser tempoet op.

8.       Vælg ikke vedvarende højere holdniveau end du kan magte, så du ikke presser tempoet ned.

9.       Hvis du går fra så aftal det med gruppemedlemmerne først. Løb helst ikke alene hjem, og sørg for at ingen andre gør det.

10.   Vis hensyn til trafikken og dine kammerater.


 

Intervaltræning

- brænder masser af kalorier af

Derfor:
Benhård konditionstræning lyder ikke som noget, der sluger fedt fra depoterne. I praksis gemmer udbyttet sig heller ikke så meget i selve fedtforbrændingsandelen som i de store kaloriemængder, der forbrændes, når du giver den gas.

En sidegevinst ved intervaltræning er, at konditionen forbedres markant. I kølvandet på denne følger en øget evne til at hive kropsfedt ind som energikilde, selv ved ret høje intensiteter.

På sigt vil den meget intensive konditionstræning derfor smitte gunstigt af på dit øvrige træningsudbytte. I døgnet efter den meget hårde træning vil kroppen køre med forhøjet stofskifte, mens den restituerer.

 

Denne ekstra bonus kan løbe helt op i et par hundrede kalorier, så du på en måned forbrænder ca. 1500 ekstra kalorier ved to ugentlige gange intensiv konditionstræning.

Sådan gør du

·         Træn intervaller 1-2 gange om ugen – det er den mest ­effektive vej til bedre kondition. Sørg for at disponere pauserne, så de er halvt så lange som intervallerne. Løber du fx 4 minutter hårdt, bør pausen være 2 minutter, inden næste interval. Husk at holde lidt igen i de første intervaller – du skal helst kunne holde samme intensitet og hastighed i alle intervaller.

·         Tilpas måltiderne, så du slipper for sultprovokerede blodsukkerdyk. Spis et letfordøjeligt, men ganske omfangsrigt måltid mad 2-3 timer før træning. Og sørg for at få noget at spise umiddelbart efter. Optimalt set kan intervaltræningen placeres et par timer efter dit eftermiddagsmåltid, så du kan spise aftensmad umiddelbart efter træning og bad.

·         Varier intervallerne, så din krop ikke vænner sig til belastningen. Hver 3.-4. uge kan du med fordel tilføje et par ekstra intervaller eller ændre på strukturen og fx gå fra en håndfuld lange intervaller (3-4 minutter) til en stribe korte intervaller (30-60 sekunder).

Af Martin Kreutzer ernæringskonsulent og træningsekspert